G/F Kongelundsparken med dets 111 rækkehuse stod klar til indflytning for de første beboere i foråret 1976 - og i efteråret samme år afholdtes den stiftende generalforsamling.
Tilstede var, foruden de nybagte husejere, også repræsentanter fra bygherren: Dansk Totalentreprise (D.T. - Bøje Nielsen og Axel Juhl-Jørgensen), som havde udvalgt en af sine medarbejdere til at indgå som medlem i den første bestyrelse - indtil der var solgt et tilstrækkeligt antal parceller.
DT blev stiftet I 1970 af Bøje Nielsen og Axel Juhl-Jørgensen. Formålet var at bygge boliger i hele Danmark. Firmaet brugte byggemåden Totalentreprise, som Bøje Nielsen havde opfundet.
Kongelundsparken er et lukket område uden bilkørsel på stierne. Du stiller bilen på en af foreningens knap 190 parkeringspladser og går ind i området via hyggelige stier. Desuden er her hele fem legepladser (fire små og en stor), fodboldbaner, multibane med bl.a. basketball og petanquebane til rækkehusenes beboere. Der er mulighed for at købe en af de i alt 52 carporte, når disse fra tid til anden er til salg. Alt i alt er Kongelundsparken et rigtig godt sted for børnefamilien, som ønsker god plads og gode og trygge udenomsarealer. Endelig er der kort afstand til skole samt daginstitutioner
Der findes næsten identiske huse også opført i samme periode. Der er f.eks. Avedøre Terrassehuse og Grundejerforeningen Rønneholtparken.
Se galleri med billeder fra Kongelundsparken her.